Disse dage er en del af rejsebeskrivelsen "Sydstaterne mm. 2022" under menupunktet "Oplevelser".
Vi boede under vores ophold i Savannah på Hotel Indigo Savannah Historic District. Et fint hotel med god morgenmad beliggende i gåafstand til alt i det historiske kvarter, men lidt langt fra downtown.
Dag 15:
Vi måtte sove lidt længere i dag efter gårsdagens natteroderi, så vi kom lidt sent ud af døren.
Vi kørte til Tybee island, som er en ø ude i marskområdet ud for Savannah. Der er super smukt og hyggeligt, med strande, fine huse og stemning af badeferie. Vi tog en lille hurtig badetur i vilde bølger og spiste frokost på stranden, men ellers var det for varmt til at være der.
Vi kørte også rundt og så et par filming spots fra en film pigerne har set, som hedder "The last song".
Så tog vi på farmers market ved fyrtårnet og spiste lækker is og kiggede på smykker og andet godt.
Efter aftensmaden var vi på paranormal spøgelsestur. Der var nu ikke meget paranormalt over den, men vi fik nogle gode historier om Savannahs blakkede fortid som går helt op i 1990'erne.
Grunden til at man mener at Savannah er en af de mest hjemsøgte byer i USA, er at byen er bygget på en hellig indiansk gravplads, flere massegrave for slaver samt at gul feber i 1820 slog 70% af befolkningen ihjel og at borgerkrigen blev udkæmpet i byens gader. Så der er nok en del "unfinished business"...

Fyrtårnet på Tybee island

Farmers market 😄 - Georgia er jo the peach state.

Vi kunne have sat Christian herind, mens vi kiggede i de lokale butikker, men han valgte at gå på fototur.

Marsken ud for Savannah

Fin havn i marsken

Tybee island

The pier på Tybee island, som også er med i "The last song"

Det gamle hospital hvor man opbevarede de de døde efter den gule feber og begravede 300 lig nede i tunnelen under hospitalet.

På øverste balkon blev en 14-årig pige bundet til en gyngestol af sin racistiske far, fordi hun havde leget med de sorte børn nedenfor huset. Efter 3 dage døde hun mens de sorte børn kunne se på. Det var farens straf til både hende og de andre børn.

Egetræs alléen op til Wormsloev historic site

Lidt af Wormsloev ruinerne - slavebolig

River street

River street

Park med skilte til lidt af hvert

Chippewa square. Det var cirka her bænken stod i Forrest Gump

Escape room
Dag 16:
Savannah er en super smuk og hyggeligt by - men i 33 grader er det næsten ikke til at gå rundt og nyde byen.
Vi startede med at køre ud til Wormsloev historic site, hvor ruinerne af Savannahs ældste bygning befinder sig. Egetræs alléen med 400 egetræer, som fører ind til området, er vel nærmest Savannashs vartegn. Det var en kvinde som plantede træerne til minde om sin søns fødsel i 1890'erne.
Efter frokost gik vi rundt i byen og kiggede på butikker og så flere af byens mange grønne pladser - fx Chippewa square hvor den ikoniske scene fra Forrest Gump, på bænken med chokoladerne, er optaget. Vi var også i River street som er den gamle gade langs Savannah floden.
Med sveden haglende af os nåede vi til sidst frem til vores escape room. Et ret anderledes rum med sjove effekter, som vi klarede med knap 19 minutter til overs - det er ny rekord for os.
Ventede 1 time på et bord på Corleones restaurant, men det var det værd. Dejlig italiensk mad og charmerende betjening.