I sommerferien 2019 rejste vi til USA for at opfylde en del af Amalies rejsedrømme. Flere aktiviteter på rejsen var hendes nonfirmationsgave, og rejsen blev derfor tilrettelagt efter hendes ønsker
Dag 1:
Vi fløj med SAS direkte fra Kastrup til San Fransisco. En lille tur på 11 timer som forløb helt perfekt. Dejligt at slippe for mellemlandinger! Vi ankom til hotellet og fik noget aftensmad. kl.19:20 var vi klar til at gå i seng. Men vi modstod jetlag og holdt ud et par timer.


Dag 4:
Så gik turen til Maui. Først med sindssyg shuttle-chauffør til lufthavnen, for så at opdage at rejsebureauet, som har booket vores rejse, har skrevet Christians navn forkert, så det stod forkert på boardingkortet. Heldigvis kom vi igennem uden nogen bemærkede det. Nåede også lige 2 minutters panik, da vi havde forlagt pas og boardingkort i et forkert rum i tasken i kampens hede.
Så 5 timers flyvetur med Hawaiian airlines. Vi havde en temmelig vindomsust landing - ikke noget jeg holder af... Men alt i alt en fin flyvetur.
Dag 11:
Så fløj vi tilbage til Californien - til Los Angeles med en sen flyver som først ankom til kl.22 (kl.19 Maui tid). Vi kørte direkte til vores hotel.

Pool inde midt i hotellet

Så er vi i Idaho
Dag 14:
Vi stod meget tidligt op og fløj til Salt Lake City. I lufthavnen blev vi modtaget med flag og bannere - dvs. det var ikke os de tog imod, men derimod de hjemvendte mormoner, som havde været ude at missionere. Man kan ikke lade være med at smile lidt, når man har set musicalen Book of Mormon.
Dag 15:
Vi kørte fra Idaho Falls via en scenic byway til de meget smukke vandfald Mesa Falls. Her holdt vi en god pause og nød udsigten. Så gik turen videre mod Yellowstone.

Smukke Mesa Falls

Dag 17:
Så kørte vi gennem fantastisk og øde westernlandskab til Cody, som er kendt for at være hjemsted for Buffalo Bill.
Dag 19:
I dag kørte vi ca. 700 km i bil... måske ikke den mest spændende ting at bruge sin fødselsdag på, men udsigten var fantastisk, da turen gik igennem smukt, varieret og helt øde landskab. Vi havde næsten vejene for os selv - hele vejen! Og vi kom kun igennem en håndfuld små byer.
På vejen slog vi et slag forbi Devils Tower - meget flot. i Souvenirshoppen handlede alt om aliens - selv på toilettet var der skilte til damer, herrer og aliens.

Flot klippe på vejen

The middle of nowhere

Fødselsdagsfrokost i bagagerummet

Ved Devils tower er der toiletter til alle

Devils tower

Bisonflok på vej over vejen i det fjerne

Bisonmor med unger tæt på

Så er vi i Nebraska

Øde udsigt
Dag 21:
Pyha en lang kedelig køretur i dag. 630 km fra South Dakota over prærien, gennem Nebraska og videre til Denver, Colorado. Dagens højdepunkter var 2 hele græsmarker fyldt med præriehunde, en flok bisoner som krydsede vejen, et rådyr og en lille mus. Der var også masser af øde smuk udsigt - men liiidt ensformigt i længden.
Dag 22:
Og så sluttede endnu en fantastisk ferie. Hvor mon vi skal hen næste gang?
