Denne rejse er delt i 2. Først en god uge i Florida - The Villages lige nord for Orlando, og så roadtrip baseret på hele familiens yndlingsmusical - Hamilton. Så vi skal derfor i Alexander Hamiltons og den amerikanske revolutions fodspor for at lære så meget om musicalens baggrundshistorie som muligt.
Dag 1:
Det tegnede til en strabadserende tur, med aflysninger og forsinkelser i Amsterdam, underbemanding i Manchester og en KLM app som ikke vil checke os ind....
Rejsen var lang men gik dog noget mere smidigt end frygtet. Vi kunne hverken checke ind online eller på automaten i lufthavnen, men vi fik lov at springe køen over af en hjælpsom medarbejder. I Amsterdam gik alt nemt. I Manchester skulle vi, som forventet, helt ud og checke ind igen, men vi slap for at skulle hente bagagen også. Også her fik vi lov at springe køen over - tak til den flinke mand i priority-skranken!
Kom afsted med sidste flyver en god halv time forsinket, men landede planmæssigt i Orlando - eller det troede vi, for 300 meter over jorden speedede flyet op og lettede igen, en såkaldt toga (take-off, go around), da der kom et voldsomt regnskyl. 20 minutter senere kunne vi så lande, men måtte vente lidt over 1 time i flyet til der kom en ledig gate... og så ind i en gigantisk kø til immigration. Vi fik hurtigt vores bagage og vores kæmpe store bil og så afsted mod The Villages i torden, lyn og regn.
Dag 10:
Der skal køres nogle kilometer den næste tid. I dag lagde vi hårdt ud med 3 stater (Florida, Georgia og South Carolina), 585 km fra The Villages til Charleston via St. Augustine.
Selve køreturen var lang, kedelig og varm - temperaturen toppede på 35 grader et sted i Georgia. Vi tog en lille omvej for at få et kort glimt af St. Augustine. Vi spiste også frokost der ved siden af en flok pensionister, som spillede boccia og hørte Edith Piaf og Frank Sinatra.
Det er en meget fin by, så der må vi tilbage til en anden gang.
Vi ankom til Charleston, og første stop på vores Alexander Hamilton- og den amerikanske revolution tur, ved 18.30 tiden.
On the road...
Fyrtårn på vejen ved St. Augustine beach
Kirke i Saint Augustine
Vejen til goldpanning
Op gennem mineskakten
Gammel minevogn
Hejsesystem ned til minen
Dag 12:
I dag skulle der kun køres 385 km, så det var til at overskue. Vi kørte fra Charleston, South Carolina til Charlotte, North Carolina. En fuldstændig begivenhedsløs tur, som heller ikke havde specielt pæn udsigt.
Heldigvis havde vi planlagt en aktivitet på vejen - en tur i Reed gold mine. Vi skulle først vaske guld i nogle trætrug. Vi har jo prøvet det et par gange før i en rigtig flod. Guiden lavede det meste af arbejdet, og vi fandt intet guld, så det var ikke super spændende. Bagefter var vi nede i en nedlagt guldmine på en selfguided tur med forklarende tekster undervejs. Meget spændende. Der var kun 13 grader dernede, så for en gang skyld svedte vi ikke.
Dag 13:
Lang køredag i dag - 518 km fra Charlotte, North Carolina til Williamsburg, Virginia.
Igen en ret begivenhedløs køretur - men sådan var det nok ikke gået, hvis vi var kørt en time senere. Der ramte en tornado nemlig et område vi lige var kørt igennem og nedlagde både huse, træer og en Pfizer fabrik. Men det slap vi lykkeligt uvidende forbi i tide.
Vietnam veteranernes bro på vejen. Det føltes næsten som at køre op i en rutchebane...
Ankommet til Williamsburg - The historic triangle
Fin skovstemning på vejen
Thomas Jefferson
Monticello (billedet af den finder man også på nickel-mønten)
Lidt pynt på væggen i entréen på Monticello. Den var indrettet med ting som skulle lære gæsterne om kunst, historie og kultur fra hele verden.
Polygraf. Jeffersons yndlingsopfindelse. Den har 2 penne, og når man skriver med den ene, skriver den anden en kopi. Det var som en iPhone for Jefferson - hver gang der kom en ny model, skulle han bare være den første til at eje den.
Jeffersons seng - den var lidt for kort, så han sad halvt op og sov. Og i sengen var en snor han kunne trække i, så han kunne låse døren uden at stige ud af sengen.
Spisestuen. Der var vin-elevator, som gik direkte ned i vinkælderen, på hver side af pejsen og en mad-svingdør, så tjenerne ikke behøvede komme så meget ind i stuen.
Udsigt over Monticellos grund
Bemærk lige dødsdagen - præcis 50 år efter han underskrev uafhængighedserklæringen! Faktisk er hele 3 præsidenter døde d.4. Juli.....
Mega lækker is i Charlottesville
Dag 16:
Laaang dag i dag. Vi startede med at køre 2 timer fra Williamsburg til Monticello - Thomas Jeffersons kæmpe hus som ligger lige ved Charlottesville, Virginia.
Her mødtes vi med Christians bror, som vi ikke har set i 6 år. Han bor kun 1 time væk, så det var godt han havde tid til at kigge forbi i vores tæt pakkede program.
Vi startede med at spise frokost i museumscaféen. Bagefter hørte vi "Jefferson" tale om vigtigheden af uddannelse og af at kende sin historie.
Vi var også på rundvisning i huset, og her lærte vi, at Jefferson også var både arkitekt og opfinder og læste bøger på 5 sprog. Han har selv opfundet og designet mange detaljer og mekanismer i huset, som var temmelig high-tech for sin tid. Meget spændende tur. Så gik vi igennem det skønne landskab og så hans grav, som ligger på et kæmpe familiegravsted, som stadig bruges den dag i dag.
Så trængte vi til is og kørte ind til en isbutik i Charlottesville, som vi fandt på Google, men det viste sig at være et meget skummelt område, så vi smuttede og fandt et nyt sted på byens gågade. Og DET var god is.
Så var det farvel til Peter og videre på 2 timers meget smuk køretur til Alexandria i udkanten af Washington. Vi var fremme kl.20 til en hurtig middag på en græsk restaurant i nærheden. Og så hen på hotellet og i seng.
Dag: 17
Så forlod vi Mount Vernon efter en hurtig frokost og kørte små 4 timer fra Alexandria, Virginia til Philadelphia, Pennsylvania via Maryland og Delaware. Så det var et par ekstra stater som kan krydses af.
GPS'en i bilen havde vist fået hedeslag, så vi blev ført mærkelige steder hen og var pludselig tidspressede i forhold til Christians fødselsdagsmiddag på bøfrestaurant, så vi måtte afbestille og booke et andet sted, da de lukkede for tidligt (søndag) til at vi kunne nå det. (For sent igen!!!). Så vi kom på brasiliansk, hvor tjenerne kommer hen og skærer kød fra spyd direkte ned på ens tallerken - ad libitum. Så der blev spist igennem. Og så trillede vi hjem i seng.
Så fint boede officererne, 2 og 2, i de små træhytter i Valley Forge
Og sådan boede soldaterne, 12 mand i én hytte
Sådan så hytterne ud - soldaterne byggede 100 hytter på 1 uge
Og her boede George Washington, og herfra ledte han krigen i 6 måneder.
De sov åbenbart i huler den gang....
Den gamle togstation i Valley Forge
Fin lille sommerfugl i fine blomster
Uvejret nærmer sig...
Det var her Washington og hans tropper krydsede Delaware river juleaften i 1776
Dag 19:
Afsted med os ud til Valley Forge, hvor George Washington og hans tropper overvintrede i vinteren 1777-78 under kummerlige forhold. Det var dårligt vejr da vi ankom, så frokosten blev indtaget i bilen. Derefter kørte vi turen rundt med audioguide og blev igen en smule klogere på revolutionen.
Så hurtigt videre til Washington crossing. Det var her Washington krydsede Delaware river og fik besejret de britiske tropper i et slag for første gang - det blev vendepunktet i krigen.
Det øsede ned hele vejen igennem, så vi fik ikke set de udendørs ting.
Så kørte vi videre til vores lidt usle hotel for en enkelt nat i Princeton.
Dag 20:
Turen gik videre mod New York, men på vejen gjorde vi et stop ved Ford mansion/Washington headquarter, hvor Washington ledede slagets gang i 6 måneder, og ikke langt derfra lå huset, hvor Alexander Hamilton mødet sin kommende kone Elizabeth Schuyler.
Derefter gik turen videre mod sidste destination på rejsen - New York. Det var en nervepirrende tur for trafikken er voldsom, og den fungerer altså ikke helt, som vi kender det herhjemme
Princeton Battlefield - meget fredfyldt...
Til minde om General Mercer, som døde i slaget.
Lidt af Princeton University - der var vist lidt dug på linsen
Det var her Hamilton og Eliza mødte hinanden
Der er mange sære mennesker i New York. Ham her hang ud af vinduet og dansede med hele kroppen gennem den tætte trafik.
En hurtig tur over Atlanten - her kort efter afgang
Dag 24:
Den flinke dørmand på hotellet hjalp os med at bestille en stor taxa, da vi jo havde rigtig meget bagage (4 store og 2 små kufferter + det løse). Det tog en halv times tid, men så var det afsted mod lufthavnen. Vi havde ikke travlt, men det havde chaufføren, så han kørte som død og helvede gennem den tætte New York trafik, og vi troede vores sidste time var kommet. Men vi nåede da frem til lufthavnen i et stykke.
Det tog 1½ time at checke ind og komme igennem security, men så havde vi også god til til at spise frokost og få købt ind til flyveturen. Så var flyet i stykker og de kunne ikke finde fejlen. Det lykkedes dog til sidst og vi kom afsted med 2 timers forsinkelse. Vi indså at vi nok ikke kunne nå flyet videre fra Amsterdam til København, men da vi kom ind i flyet viste det en flyvetid på 5 timer og 35 minutter mod de planlagte 7 timer og 15 minutter - og det holdt stik. Så vi nåede næste fly i fin stil og kom hjem til planlagt tid.
Det har været en tæt pakket og ret fantastisk tur, og vi glæder os allerede til næste gang.
