En overset perle
Vi havde en fantastisk ferie på Eriyadu. Alt åndede ro og fred, og vi kom helt ned i gear. 
Der er måske ikke så meget at lave, men der er gude smukt og husrevet er fantastisk. 
For mig var det et lille stykke af paradis.
Udsigt
Udsigt
Der er også en pool - ikke så brugt
Der er også en pool - ikke så brugt
Svært at finde vej på den lille bitte ø...
Svært at finde vej på den lille bitte ø...
Magisk solnedgang
Magisk solnedgang
RESORT
Øen er lille bitte, men det mærker man ikke, da den er tæt beplantet. Man kan gå rundt om øen på 8-10 minutter, men man føler ofte at man er alene i verden, og der er en fred og ro, jeg ikke har oplevet andre steder. 
Da vi skulle til managers cocktailparty i strandbaren på den anden side af øen, var vi bange for at komme for sent. Men vi krydsede lbare lidt buskads og så var vi fremme på under 2 minutter.
Der er ikke så meget luxus over resortet, men den afslappede og hyggelige atmosfære er bare skøn. 
En rigtig "no shoes - no news"-ø.
VILLA
Der er 2 slags strandvillaer - Deluxe og standard. Vi valgte den deluxe - som kun var en smule dyrere end de andre, da vi havde hørt at beliggenheden var bedre her. 
Vi fik værelser 201 og 202 lige ved baren. Selvom det var tæt på baren, var det ikke noget problem. Der var helt stille.
Det ene rum var lækkert og nyistandsat og det andet var gammelt og slidt. Vi undrede os over hvordan prisen kunne være den samme, for der var virkelig markant forskel. Men i løbet af dagen brugte vi kun 1 rum, så det gamle rum blev kun brugt til at sove i. Men et tip er altså at bestille et renoveret rum (indtil de er nået hele vejen rundt med værktøjskassen...). 
Vi havde et skønt lille stykke strand foran vores villa, og der var det hyggeligste dyreliv med eremitkrebs, hejrer, krager og firben. Og så en kort svømmetur ud til husrevet. Vi kunne dog se, at andre ikke havde så fin strand som vi havde - der var nærmest buskads helt ud til vandet.
Hvis man er utilfreds med sit værelse, gør de hvad de kan for at flytte en. Så det er bare at spørge.
Siden vi var der, er der kommet en ny type værelse som hedder Sky view room. Dem har jeg ikke set, og jeg kan derfor ikke udtale mig om dem.
Udsigt fra solstolen
Udsigt fra solstolen
Vores 2 villaer
Vores 2 villaer
Vi kunne nemt ligge i skygge i vildnisset
Vi kunne nemt ligge i skygge i vildnisset
Hejren var tit på besøg på vores strandstykke
Hejren var tit på besøg på vores strandstykke
Ingen billeder fra spaen, så bare en smuk blomst
Ingen billeder fra spaen, så bare en smuk blomst
SPA
Jeg havde fået ondt i nakken på flyveturen, så jeg fik en del massager i løbet af ferien. Det hjalp ikke noget videre på nakken, men det var stadig rart, og prisen vare helt okay. 
Det var lidt svært at finde massagerummet, da der ikke er en decideret spa - det er bare et massagerum og man kan ikke komme ind, hvis der er en massage i gang. Så er døren lukket, og det ligner bare en bagdør til et almindeligt værelse.
MAD
Restauranten var rigtig hyggelig og servicen fin. Resortet var helt fyldt da vi var der, så vi fik først vores eget bord efter nogle dage. De første dage sad vi istedet ved et bord på stranden. Det gjorde ikke spor!
Der var ikke et meget stort udvalg af mad - men der var nok, og det var rigtig godt. Vi havde aldrig problemer med at finde mad. Der blev ofte grillet udenfor på stranden også.
Det eneste der manglede var en ordentlig dessertbuffet. Der var kun 2-3 ting af vælge imellem, og det var stort set det samme hver dag - og det var ikke ret spændende. Men så slap jeg for at tage på, så det var faktisk helt okay....
Der er kommet ny ejer siden vi var der, og at dømme ud fra billeder på nettet er mad- og især dessertudvalget blevet lidt større.
Mocktail - hvorfor har jeg mon kun billeder af drinks?
Mocktail - hvorfor har jeg mon kun billeder af drinks?
Pina colada
Pina colada
Muræne
Muræne
Smuk anemone med klovnfisk
Smuk anemone med klovnfisk
Rokke
Rokke
Sjov fisk
Sjov fisk
DYKNING
Christian dykkede en del dage og var rigtig glad for det. Mange gode dykkersites i nærheden.
Hos Eurodivers kan man med fordel bestille dyk hjemmefra, da de så giver 10% rabat. De har også repeaters rabat som gælder på tværs af resorts.
HUSREV
Husrevet var helt fantastisk med masser af koraller og fisk. Ude ved ankomstmolen boede der en del nursesharks - meget venlige hajer - som man kunne snorkle rundt med. Absolut snorkeling i verdensklasse!
Nurseshark ved ankomstmolen
Nurseshark ved ankomstmolen
Fishsoup
Fishsoup
Flot fisk
Flot fisk
Musling
Musling
VILLE JEG TAGE HERTIL IGEN?
Det bliver et stort JA!
Jeg tror faktisk at dette indtil nu er mit favorit resort på Maldiverne.
Efter en periode hvor prisen var steget uforholdsmæssigt meget, er der kommet ny ejer, og det er nu blevet et af de billigste resorts på Maldiverne. Om kvaliteten er sunket tilsvarende ved jeg ikke, men jeg har alle intentioner om at finde ud af det!

You may also like

Back to Top